Hvad er PRO?

PRO står for Patient Rapporteret Oplysninger, som er data, der omhandler patientens helbredstilstand herunder det fysiske og mentale helbred, symptomer, helbredsrelateret livskvalitet og funktionsniveau.

Film om PRO

Se filmen 'Hvad er PRO?' på YouTube (3:52 min.)

PRO-data er patientens svar på spørgeskemaer om deres helbredstilstand, som borgeren selv udfylder*.

Det karakteristiske ved patientrapporterede data er således, at oplysningerne opsamles systematisk og at borgeren selv indrapporterer dem. Svarene kan anvendes i mødet mellem patient og sundhedsfaglig fx til beslutnings- eller dialogstøtte og på tværs af sektorer. Data kan også anvendes sekundært til forskning, kvalitetsarbejde og værdibaseret styring.

Læs mere i vores PRO-pjece

*Som udgangspunkt er det altid patienten selv, der indberetter PRO-data. Men der kan være undtagelser, hvor patientens alder eller helbredstilstand nødvendiggør, at en nært beslægtet eller anden, der kender patienten, foretager selve rapporteringen af oplysningerne.