Nyhedsbrev fra PRO-sekretariatet
Maj 2024
Tak til alle jer, der deltog ved forårets PRO-seminar!
Med over 100 engagerede deltagere fra regioner, kommuner, forskningsenheder og andre PRO-interesserede organisationer var der lagt op til diskussion og erfaringsudveksling. Højdepunkterne fra dagen var:
🔍 Udbredelse og anvendelse af PRO: Vi fik et overblik over udbredelsen af nationale PRO-skemaer både i regioner og kommuner. Det er opmuntrende at se og høre, hvordan PRO bliver en mere og mere integreret del af kvalitetsmonitoreringen i sundhedssektoren. (evt. antal kommuner og antal regioner)
👥 Brugerinddragelse: Stella Sandgaards personlige perspektiv som en person med kroniske smerter gav os værdifulde indsigter i, hvordan PRO kan skabe værdi og bidrage til at forstå og forbedre patientoplevelsen, men også hvor vigtigt det er at have patienterne med helt tæt på når man udvikler PRO-værktøjer. ”PRO giver et billede af hvem jeg er” – forklarer Stella Sandgaard, Patient.
💡 Innovative anvendelser: Som noget nyt var der på konferencen flashtalks om anvendelse af PRO inden for hæmatologi, ensomhed, senfølger og telemedicin til borgere med KOL. Det viste os, hvordan PRO-data kan anvendes på tværs af sundhedsområder og sektorer, og til stadighed hvor værdifuldt PRO er.
”PRO er ikke kun for borgeren, det er i høj grad også med borgeren” Carina Kruse, Aalborg kommune
🏥 Palliation og helbredsrelateret egenomsorg: Diskussioner om PRO til palliation og erfaringer fra hjerterehabilitering i kommunerne understregede vigtigheden af at integrere PRO i pleje og behandling af både fysiske og mentale helbredstilstande.
Oplæggene fra dagen ligger tilgængelig her på hjemmesiden
Webinarer om Kommunal PRO
KL afholder i samarbejde med Københavns Kommune en række webinarer om Kommunal PRO, med fokus på gode arbejdsgange, anvendelse af besvarelser, handlevejledninger og ledelsesunderstøttelse.
Læs mere og tilmeld på deres hjemmeside
Hjemmemonitorering kan bidrage til mere fleksibel behandling af patienter med kronisk nyresygdom
De seneste år har der været stigende fokus på, hvordan patienter i højere grad kan følges i hjemmet og undgå unødige hospitalsbesøg. En udbredt metode er at anvende digitale spørgeskemaer, hvor patienterne hjemmefra svarer på helbredsrelaterede spørgsmål og registrerer symptomer.
Et netop afsluttet ph.d.-projekt fra AmbuFlex, Center for Patientrapporterede Oplysninger ved Regionshospitalet Gødstrup har undersøgt, om PRO-baseret opfølgning er lige så sikker og effektiv som ambulant kontrol på hospitalet.
I projektet har ph.d. og forsker Birgith Engelst Grove fulgt 152 patienter med kronisk nyresygdom i 1,5 år.
Resultaterne viser, at PRO-baseret opfølgning kan reducere antallet af hospitalsbesøg uden at påvirke patienternes livskvalitet, sygdomsopfattelse, tryghed og tilfredshed. Dog er det vigtigt at have øget opmærksomhed på udviklingen af patienternes nyrefunktion.
Læs mere om projektet på Ambuflex's hjemmeside
Sundhed.dk er blevet MedCom-certificeret
Sundhed.dk er godkendt til at kunne hente og vise PRO-spørgeskema for sundhedsfaglige brugere.
Læs mere om certificeringen på MedCom's hjemmeside
Status på nationale PRO-områder
Udvikling af PRO til personer med kroniske smerter er færdig. Pilotafprøvning forventes at starte september 2024.
PRO til hjertesvigt er i gang med pilotafprøvning, og ved midtvejsstatus viser at patienterne og de sundhedsprofessionelle, er rigtig glade for at bruge skemaet. Evalueringen af pilotafprøvningen forventes at være klar i efteråret 2024.
En opdateret version af PRO til hjerterehabilitering iskæmi forventes udgivet i sommeren 2024
Udvikling af PRO til borgere med KOL er sat i gang. Udpegning af deltagere til KKG og patientgruppe er i gang og workshopforløbet forventes at starte efter sommeren 2024.
Der pågår et arbejde om Tværgående spørgsmål om helbredsoplysninger. Det igangværende arbejde indbefatter alkoholvaner, mad- og spisevaner, fysisk aktivitet og nikotin- og rygevaner. Der planlægges pilotafprøvningen, som forventes at starte sommeren 2024.
Der er nyligt udgivet en revideret version af PRO til diabetes på baggrund af vedligeholdelsesprocessen. Skemaet er frigivet og klart til at blive bygget ind i de forskellige systemer. Find PRO-pakken i spørgeskemabanken
Del vores nyhedsbrev
Del nyhedsbrevet med dine kolleger, så de også kan få information om PRO, invitation til seminarer m.m. Nyhedsbrevet udkommer en gang i kvartalet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet